Opgavetyper/Referencer

Forretningsorienteret HR- og kompetencestrategier, personaleplaner og -politik, sammenhængende HR-indsats, design af ny organisationsstruktur og nye roller, ledelsesprogrammer og MUS- koncepter er noget af det, vi kan byde på.

Få sparring og rådgivning til at løse jeres HR-udfordringer fra erfarne folk, som har prøvet det meste. Ikke mindst har vi også prøvet at sidde på den anden side af mødebordet.

Vi arbejder for kunder, som anerkender værdien af en velfungerende menneskelig organisation - og som ikke har noget imod at blive forstyrret
 
Vores kunder er både store og små virksomheder, såvel som offentlige og private. Fællesnævneren er ønsket om at forløse det forretningsmæssige potentiale, der ligger i en velfungerende menneskelig organisation. Desuden er det et kendetegn ved vores kunder, at de ikke er bange for at blive udfordret og måske også sagt imod ind imellem. Nogle siger vi har "kant".

Uddrag fra Kompetencemæglerens referenceliste

·         Strategiseminar, Dansk Ride Forbund

·         Fratrædelsesanalyser, Forsvaret

·         Pårørendeanalyse, Forsvaret

·         HR-analyse, Industriens Pension

·         Rekruttering, Bank DnB NORD

·         HR Sparring, Region Hovedstaden

·         Behovsafdækningsmetode, DJØF

·         HR Update, DJØF

·         Strukturanalyser, VP Securities

·         Design af forretningsprocesser, BEC

·         Procesoptimering, DONG

·         Forandringsledelseskoncept, AGA

·         Proceskortlægning, PK Chemicals

·         HR Update, Brdr. Dahl

·         Coaching, GN

·         Afbødeforanstaltninger, DnB NORD

·         HR sparring, PensionDanmark

·         Outsourcing af HR-opgaver, Oreco A/S

·         Organisationsudvikling, Center for Døve

Vi arbejder i helheder og skaber overblik

Vi arbejder altid med afsæt i forretningen, dvs. i de forretningsmæssige udfordringer og de forretningsstrategiske mål. Det er et princip vi ikke viger fra.

Vi tager afsæt i dine reelle behov

Typisk startes med en foranalyse sammen med kunden, som afdækker sammenhængen mellem forretningen og HR-arbejdet. Foranalysen giver også vurdering af, hvor på HR-landkortet, som du ser på forsiden, det har størst effekt for forretningen at sætte ind.

Næste skridt i samarbejdet kan være sparring til at få skabt bedre sammenhæng mellem dels forretning og HR-arbejdet og måske også mellem de enkelte HR-indsatser. Vi hjælper med at skabe en effektiv og fleksibel HR-arkitektur, som præcis leverer det forretningen har brug for.

Vi kan også være genvej til HR- specialistkompetencer

Som koordinator for Kompetenceværket har vi hurtig adgang til et netværk af særdeles kompetente HR-specialistvirksomheder, som dækker alle felter af HR-arbejdet. Kompetenceværket tæller over 30 store og mindre konsulentvirksomheder med tilsammen mere end 400 specialister. Vi kan således også løse større og længerevarende opgaver, som kræver andre kompetencer, end de vi selv besidder.

I sådanne tilfælde er vi garant for, at du får en skræddersyet løsning, som præcist dækker dit behov. Vi vil fortsat være din sparringspartner og rådgiver, samtidig med at vi koordinerer og styrer de øvrige leverandører, der er i spil. Og det vil ikke koste dig ekstra.

Nogle kunder bruger os som "one-stop-shopping" for eksterne HR-ydelser og som ekstra kapacitet i spidsbelastningsperioder.