ADEO består af en række ildsjæle, der kombinerer et stort engagement i organisatoriske problemstillinger med en høj grad af faglig ekspertise, hvad enten det gælder spildesign, psykologi eller ledelse. Vi brænder kort sagt for at gøre en positiv forskel i en organisatorisk sammenhæng. Og vi mener, at man til tider må vove at gå nye veje, for at nå det mål.
ADEO er grundlagt af Ole Fynbo Rosshaug og Lars Hoffmann.
Ole er ADEO's daglige leder, samt kommercielt ansvarlige. Ole trækker på en lang erfaring som direktør og leder i en række børsnoterede virksomheder som Funki as, Merkantildata as og Scribona as. Han har siddet på den anden side af bordet og haft brug for en række af ADEO's produkter i forbindelse med fusioner, organisationsændringer og generel medarbejderudvikling. Ole er Cand. Merc. i strategi og ledelse og tilknyttet CBS som ekstern underviser.
Lars er ADEO's udviklingschef. Lars er både en erfaren HR-konsulent og spildesigner. Gennem de sidste 7 år har han designet spil og simulationer til så forskellige opgaver som teambuilding, videndeling, værdiforankring, coaching, storytelling, forhandlings- og samarbejdstræning. Har tidligere arbejdet med HR og kompetencevurdering i SHL Danmark, hvor han fungerede som ansvarlig for simulationer. Lars har anvendt sine spil hos en lang række private og offentlige virksomheder.
Menneskene bag / Virksomhedens historie
ADEO . Sauntesvej 13, 2820 Gentofte . Telefon: +45 2857 5152. www: adeo.dk